fredag den 21. august 2009

Pause

Som nogle måske har bemærket, så har jeg ikke opdateret min blog ret længe. Grunden er at jeg lige er begyndt på gymnasiet og fokuserer nu på det frem for, at skrive blog. Jeg ved ikke, hvornår jeg begynder at skrive igen, og om jeg gør, men indtil videre så har jeg et andet fokuspunkt. Jeg synes, at det har været dejligt, at skrive og udfolde sig kreativt hvilket denne blog har været til for. Jeg har da også fået nogle kommentar til mine indlæg, som jeg sætter stor pris på. Det er dejligt at se, at nogle interesserer sig for det man skriver, også selvom jeg ikke er journalist eller forfatter. Men nu tager jeg det stille og roligt, så hvis jeg får lyst til at blogge igen, så vender jeg da stærkt tilbage. I må have det godt!

tirsdag den 4. august 2009

Andy Warhol på min væg



Så har jeg endelig fået mine Andy Warhol plakater op og hænge efter, ja, jeg tør slet ikke sige hvor lang tid, de har ligget og samlet støv. Men der er bare et eller andet over pop kunst, som jeg synes er rigtig fedt. Jeg tror det er fordi, at det er en helt anden form for kunst, end den vi kender fra malerkunsten. Egentlig, så håber jeg på, at jeg en dag, får købt hele samlingen. Næste gang bliver "in the future everyone will be famous for fifteen minutes"

mandag den 3. august 2009

Undertøj hos Christian Dior Couture

John Galliano tror på undertøj til efteråret. For hans Couture kollektion består af hoftehollere, stockings, kosetter og bh'er. Jeg er vild med det lady like der går igennem hele kollektionen. Den starter ud med store hatte, dame tasker, jakker, og er i farver som hvid, sort og nude som base, og med rød, pink, orange, lys lilla der gør looket mere feminint. Hele kollektionen er bare så gennemført med sexet attitude, net foran øjnene og røde læber. Der bliver også leget lidt med volumen i kollektionen. Som et godt tip til sin egen påklædning, er det fedt med volumen for oven, og lad benene enten være bare eller tilsæt et par stockings. Tilsæt evt. et bælte i taljen. Jeg bruger især de tricks hvis mit tøj er råt eller drenget, så jeg får de feminine detaljer med i mit look.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set en Couture kollektion jeg kunne lide, men denne her kan jeg ikke bare gå udenom. // Billeder: Style.com




søndag den 26. juli 2009

Ny taske. En Balenciaga?



Jeg leder desperat efter en taske der er stor nok til min Mac Book Air og som jeg kan bruge til skolebrug. Jeg håber virkelig, at jeg ender med en Balenciaga giant mid day som den på billedet.. helst i sort med sølv hardware. Jeg har altid savlet over de lækre Balenciaga tasker, og heldigvis findes eBay. Kryds fingre!

Og mens jeg surfer rundt efter sites og priser, har jeg virkelig stødt på mange sider der laver Balenciaga kopier. Faldt endda over en side ved navn knockoffbag.com - lige lidt for sjovt. Hvad med en Miu Miu taske made in Turkey? // Billede: Google

Min fødselsdag

Jeg har fødselsdag imorgen d. 27, så dagen står egentlig bare på hjemmehygge. Nyd weekenden!

lørdag den 25. juli 2009

Styling tip

Jeg har altid tænkt over, hvordan man mon styler de futuristiske Gareth Pugh sko - og jeg tror, at jeg har fundet svaret...



En American Apparel kjole, en edgy vintage kappe og en meget lang ørering.. Både minimalistisk men nytænkende. // Billede: Altamira

BLACK

Sort kan være lak, læder eller silke. Nitter, spænder eller sløjfer og broderier. Her er mit bud på hvilke sorte sko der kan pifte et outfit op - selvom de er sorte.
The Dark Side
Fra øverst til venstre i tre rækker: Første række: Guiseppe Zanotti støvler til 4.839kr. // Dolce & Gabbana støvler til 7.445kr. // Nicholas Kirkwood sandaler til 8.190kr. // Balmain støvler til 10.334kr. // Guiseppe Zanotti sandaler til 6.515kr. // Alexander Wang støvler til 6.043kr. - alle fra Luisaviaroma.com. // Anden række: Nicholas Kirkwood ankelstøvler til 6.797kr. // Dsquared ankelstøvler til 5.770kr. // Alexander Wang støvler til 5.643kr. - alle fra Luisaviaroma.com // D&G peeptoes til 2.462 fra My-wardrobe.com // Jimmy Choo pumps til 3.700kr. fra Luisaviaroma.com. // Tredje række: Valentino pumps til 5.206kr. // Jimmy Choo støvletter til 5.730kr. - begge fra Net-a-porter.com // Bally støvler fra 9.292kr. fra Luisaviaroma.com // L.A.M.B sandaler til 1.805kr. fra piperlime.gap.com

SORT vil altid være fremme. Sort kan være alt. Råt, feminint, kedeligt, nyskabende, for meget, sexet, glamourøst.. You name it. Sort vil altid være den mest sikre farve indenfor mode. Men absolut ikke kedelig.

Billede: Polyvore, af mig